Sikker på nettet

Genbrug af den samme adgangskode er den største enkeltrisiko. Bliver én hjemmeside hacket, prøver svindlerne den samme kode hos din mail, din bank og dine sociale medier.

• Brug en ny kode til hver tjeneste – især din e-mail, som kan bruges til at nulstille alt andet.
• Længde slår kompleksitet: en sætning på 4-5 tilfældige ord (fx blå-cykel-regn-kaffe-tårn) er stærkere og lettere at huske end P@ssw0rd1.
• Brug en passwordmanager (fx Bitwarden, 1Password eller den indbyggede i din browser/telefon). Så skal du kun huske én stærk hovedkode.
• Tjek på haveibeenpwned.com, om din e-mail har været med i et datalæk – og skift koden de steder, hvor den er brugt.

Totrinsbekræftelse (også kaldet 2FA) betyder, at en adgangskode alene ikke er nok til at logge ind – man skal også godkende på telefonen eller indtaste en engangskode. Det stopper langt de fleste kontoovertagelser.

• Slå 2FA til på din e-mail, Facebook/Instagram, Apple-/Google-konto og webshops, hvor du har gemt betalingskort. Du finder det typisk under Sikkerhed eller Log ind i indstillingerne.
• MitID: Godkend kun, når du selv lige har startet et login eller en betaling. Kommer der en anmodning, du ikke forventer – afvis den.
• Banken, politiet, Skat og MitID beder dig aldrig om at godkende noget eller oplyse koder i telefonen. Læg på, og ring selv op til det officielle nummer.

Phishing er beskeder, der udgiver sig for at komme fra fx PostNord, din bank, Netflix eller Digital Post for at lokke dig til at klikke, logge ind eller betale. Typiske tegn:

• Hast og pres: “Din konto lukkes i dag”, “Pakken returneres”, “Betal straks”.
• Mærkelig afsender eller link: hold musen over linket (eller tryk og hold på mobilen) og se, hvor det reelt fører hen. Adresser som postnord-levering.info er ikke PostNord.
• Beder om koder, kortnumre eller MitID-godkendelse – det gør seriøse virksomheder ikke via et link i en besked.
• Kendt person, ny stil: “Hej mor, jeg har fået nyt nummer…” – ring til personen på det nummer, du kender.

Tommelfingerregel: Klik ikke på linket. Gå i stedet selv ind på den officielle hjemmeside eller app og tjek, om der er noget.

• Køb gerne i butikker med e-mærket eller Trustpilot-anmeldelser over længere tid – vær skeptisk over for helt nye shops med urealistisk lave priser.
• Tjek at adressen starter med https:// og at domænenavnet er stavet rigtigt.
• Betal med kreditkort eller MobilePay frem for bankoverførsel – så har du bedre mulighed for at få pengene tilbage.
• Ved køb mellem privatpersoner (DBA, Facebook Marketplace): mød op og se varen, og send aldrig penge til “fragtfirmaer” via links i chatten.

• Brug helst mobildata eller dit eget hotspot til netbank og betalinger, når du er på café, hotel eller i toget.
• Tjek det præcise navn på netværket hos personalet – svindlere kan oprette et falsk netværk med et næsten ens navn.
• Slå automatisk tilslutning til åbne netværk fra på din telefon og computer.
• Bruger du ofte offentlige netværk, kan en VPN fra en kendt udbyder give ekstra beskyttelse.

• Gennemgå privatlivsindstillingerne én gang om året: hvem kan se dine opslag, din venneliste og dit telefonnummer?
• Del ikke oplysninger, der bruges som sikkerhedsspørgsmål (fødselsdato, kæledyrs navne, gamle adresser), eller at huset står tomt, mens du er på ferie.
• Pas på quizzer og “hvilken kendis ligner du”-apps, der beder om adgang til din profil.
• Får en ven pludselig brug for penge via Messenger, er kontoen sandsynligvis overtaget – ring til personen.

• Tal åbent og ofte om, hvad børnene laver online – det beskytter mere end nogen app. Gør det klart, at de altid kan komme til dig, også hvis de har klikket på noget dumt.
• Brug de indbyggede forældrekontroller: Skærmtid på iPhone/iPad og Google Family Link på Android.
• Slå køb i apps fra eller kræv godkendelse, og overvej aldersgrænser på spil og sociale medier.
• Lær dem reglen: del aldrig billeder, adresse eller koder med nogen, du kun kender fra nettet.